Alm. pengekrav

Pengene skal hjem – uanset beløbstørrelse

Som virksomhed vil man af og til støde på situationer, hvor en kunde ikke betaler sin faktura. Ofte er det nok at sende en venlig rykker. De gange det ikke er, kan det være nødvendigt at starte en inkassosag, for du skal naturligvis have de penge, du har til gode.

Det er kun autoriserede firmaer eller enkeltpersoner, der må drive inkassovirksomhed. Ydermere er det et krav, at man følger god inkassoskik. Med det menes, at der ikke må lægges urimeligt pres på debitor, ligesom han/hun heller ikke må udsættes for skade eller ulempe som følge af inkassoen.

Udenretlig inkasso

Udenretlig inkasso er betegnelsen for den indsats, der bliver gjort for at inddrage det skyldige beløb, inden en advokat sættes på sagen.

Debitoren er den skyldige part, og kreditoren er den part, der har penge til gode.

Efter at have ydet en service eller leveret et produkt til en kunde, sender man som det første en faktura med alle de nødvendige oplysninger. Dette gør man for at kunden nemt kan betale det, servicen eller produktet koster.

Bliver fakturaen ikke betalt, bør man sende en rykkerskrivelse umiddelbart efter fakturaens forfaldsdato. Denne rykker skal oplyse om en ny frist for betaling af det skyldige beløb samt tilføje et rykkergebyr på 100 kr.

Som kreditor har du ret til at sende tre rykkere til kunden og hver gang lægge et yderligere gebyr på 100 kr. på fakturaen.

Indenretlig inkasso

Hvis gælden er under 100.000 kr., kan du fremsende betalingspåkravet til fogedretten, som herefter kan hjælpe med at inddrive gælden. Dette kan du kun gøre, hvis skyldner ikke gør indsigelser mod gælden. Fogedretten eller din advokat sender endnu en rykker til kunden. Dette gælder som 2. påtegning og kan af fogedretten betragtes som en dom, der gør bindende, at kunden skylder det pågældende beløb.

Når du som kreditor har opnået fundament (det vi typisk sige dom eller frivilligt forlig) bliver forældelsesfristen på dit krav forlænget fra tre år til ti år. Et frivilligt forlig kan eksempelvis være indgåelse af en afbetalingsordning.
Når kreditor har sendt sagen til en advokat, vil advokaten sende et betalingspåkrav til debitor. Hvis kreditor sender sagen til advokaten efter første rykker som anbefalet, vil dette betalingspåkrav være at regne for anden påtegning.

Debitor kan nu henvende sig til advokaten eller kreditor og vedkende sig gælden. Der vil i så fald blive arrangeret et fogedretsmøde, hvor kreditor og debitor mødes sammen med advokaten. På mødet aftaler man, hvad der skal ske fremadrettet. Kreditor kan tage udlæg i debitors ejendele som sikkerhed for gælden, og der kan blive lavet aftaler om, hvordan gælden skal tilbagebetales.

Hvis debitor ikke vedkender sig gælden og gør indsigelser, vil sagen blive overgivet til den almindelige domstol. Her vil sagen blive ført som almindelig civil retssag, hvilket er både dyrere og mere langvarigt end en sag i fogedretten.

Er det skyldige beløb under 50.000 kr., vil sagen blive behandlet som en småsag. Dette er en forenklet og billigere måde at føre sagen på, end ved at indbringe den for den civile domstol. Ved en småsag afholder begge parter egne sagsomkostninger, og fordi sagen bliver holdt så lille som muligt, er disse sagsomkostninger også mindre end ved en retssag.

Hvis beløbet, som sagen drejer sig om, er større end 50.000 kr. vil kreditor skulle engagere en advokat, som udtager en stævning mod debitor. Sagen vil derefter blive ført ved en civil domstol. I en civil retssag kan retten bestemme, at debitor, hvis denne taber sagen, skal betale sagens omkostninger, som kan være betydelige.
Efter retssagen, når der er blevet afsagt dom i sagen, kan denne dom benyttes til tvangsfuldbyrdelse overfor debitor i fogedretten. Hvis ikke debitor opfylder de krav, der bliver lagt frem i dommen, vil fogedretten tvangsfuldbyrde dommen ved at køre til debitors bolig og tage dennes værdifulde ejendele med til at blive solgt på auktion for at indbringe det skyldige beløb. Fogedretten kan have politiet med for at bakke op om tvangsfuldbyrdelsen.